Brugsanvisning
Det er vigtigt, at øjenskyllevæsken altid rammer øjet i en blød og jævn stråle. Og er skaden opstået på begge øjne samtidig, så sørg for at bruge en DUO løsning, der kan skylle begge øjne samtidigt.
Bemærkning
På arbejdspladser, hvor der arbejdes med kemikalier, skal arbejdsstedet være forsynet med passende førstehjælpsforanstaltninger tilpasset arbejdets art. Ved øjenulykker, der indebærer alle former for øjenætsning, skal øjnene omgående skylles med rigeligt, rindende vand.
Ifølge Arbejdstilsynet er vand fra øjenskylleflasker at foretrække.
Det anbefales at søge læge ved alle typer øjenskader. Dog bør du altid umiddelbart efter pådragelse af en øjenskade bruge øjenskyllevæske eller fosfatbufferen (pH Neutral) afhængigt af skadens beskaffenhed. Hav altid ekstra flasker inden for rækkevidde, så du kan fortsætte med at skylle øjet under transport til læge eller skadestue.